- Man kan kopiere opgaver fra gang til gang, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.
- Man får hurtigt en større liste over frivillige og kan nemt nå dem igen. Samtidig ser man, hvad personer helst vil hjælpe med.
- Hvis flere bruger det kan man sende invitationer til hinanden og høre om der er nogle frivillige fra andre byer der vil hjælpe.
fredag den 28. februar 2020
Møde med alle 4 forsamlingshuse
mandag den 24. februar 2020
Tusind tak til de dygtige arrangører og de seje unger - Granslev / Bøstrups fastelavnssoldater
18 raske piger og drenge fra Granslev og Bøstrup (Og Bidstrup) trodsede vind og vejr og travede troligt ud til alle huse i lørsdags.
Vejret gjorde alt for at gøre det surt for ungerne, men de gennemførte.
Utrolig godt gået.
Samtidig skal der lyde en kæmpe tak til dem der arrangerede det hele og gjode dagen mulig.
Fra at arrangere det hele op til og få handlet ind, til at stå med mad til frokost og være klar med slik, tønder, hotdogs, drikkelse, præmier til børnene o.s.v. Det er ikke nogen lille opgave. Anette, Jens Erik, Jan og Eva var grundstammen i forberedelserne med Jannie som mentor.
Herundover var Ole og Mathias med til at køre ungerne rundt og Jannie og Peter styrede både march og sanglege med kyndig hånd.
Alle havde det sjovt og børnene kom ovenikøbet hjem med et velfortjent økonomisk overskud.
Tid sidst ved 21 tiden om aftenen, hvor energien var ved at ebbe ud, var det enormt dejligt at se, hvordan alle tog fat og gav en hånd med at få huset ryddet og pænt.
At de sidste unger alligevel var kede af at de "allerede" skulle hjem vidner om en dejlig succes.
Tusind tak.
Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/onsdag den 1. januar 2020
2019 - Årene der gik
Nu rinder året ud og derfor går alle i gang med at lave nytårstaler og se tilbage på året der gik.
Mange inddrager faktisk også det sidste 10 år, for hvad skete der i dette årti?
Når alle de andre gør, hvorfor så ikke os?
Kigger man tilbage gennem de sidste 10 år, så kan vi hurtigt konstatere at Granslev med forsamlingshuset som omdrejningspunkt har værnet om traditioner som har eksisteret i rigtig mange år.
Hvert år er der Fastelavnssoldater og fastelavns fest.
Der holdes Sct. Hans, hvor byen også samles.
Hvert andet år trommer hele byen sig sammen om at arrangere og gennemføre et loppemarked, der ikke kun giver penge i kassen men også har karakter af en byfest for folk fra nær og fjern.Der er altid en fantastisk opbakning.
Så har vi vores to årlige bankoer, og selvom deltagelsen ikke altid er helt som vi kunne håbe, så tør vi simpelthen ikke lade være med at afholde dem.Da vi for nogle år siden måtte sløjfe den ene omgang banko på grund af manglende kræfter til at gennemføre den, så opstod der jo næsten lynch stemning..😏
Året sluttes altid af med en juletræstænding, hvor vi hygger og ønsker hinanden glædelig jul og godt nytår.Den helt store stjerne på vores traditioners træ er fællesspisningerne, og her skal året 2017 fremhæves.
Det var her vi oplevede fællesspisningens 25 års jubilæum!
Tænk sig! 25 år med fællesspisning hver 14 dag. Det er da fantastisk! Forsamlingshuset danner rammen om fællesspisningerne, men de har aldrig været styret af forsamlingshuset.
Det er "bare" nogle ildsjæle der arrangerer og alle os andre trofast deltager
Så vi kan bare noget helt specielt i Granslev.
Sker der så aldrig noget nyt i forsamlingshuset?
Jo da!
Hvert år har vi prøvet at holde lidt forskellige arrangementer - alt fra foredrag og teater til musik af diverse arter. Noget er populært, andet er der ikke kommet særlig mange til, men der sker en del ting hele tiden.
Samme år tog vi noget helt nyt i brug - med støtte fra Landsbyrådet fik vi installeret et varmepumpe anlæg i både salen og skænkestuen samtidig med et solcelle anlæg. Når vi nu skal varme huset op i løbet af dagen, så kan strømmen fra solcellerne betale for varmen i varmepumperne. Det har været med til at spare os for olie og strøm for nogle tusind årligt. Godt for os og godt for klimaet💓💓
I april 2015 fik huset en ny hjemmeside som siden er blevet lavet om et par gange. Kombineret med Facebook er vi på den måde mere synlige på nettet til gavn for udlejninger og en digital opslagstavle.
Til efteråret havde Eva Løber og Jan Jacobsen foreslået fællesspisningen, at der skulle investeres i et æblepressesæt. En smadder god ide og nu benyttes det årligt på en hyggelig mostedag. GODT initiativ.

2015 blev også året hvor vi for første gang prøvede at afholde Halloween. Det blev en stor success med 40 deltagere. Børnene elsker at være klædt ud og frådse i slik og uhygge.
Sammen får vi lavet en dag, hvor områdets børnefamilier kan mødes og få en god oplevelse.
Siden 2015 har vi haft det hvert år, så det er vel en tradition nu 👀😈😇
I 2016 kom noget helt nyt til. Paraply organisationen og landsbyfællesskabet Favrskov4ren så dagens lys. Granslev, Bøstrup, Houlbjerg og Laurbjerg med opland er automatisk en del af dette fællesskab og hver by har 3 pladser i bestyrelsen.
Siden 2016 har der været et par landsbymesser med skolen og Hallen som scene, hvor vi kan vise hvad vores område kan byde på af erhverv og foreninger. Forsamlingshusene har her haft en rigtig god mulighed for at snakke sammen om muligheder og udfordringer og dermed lære af hinanden.
Favrskov4ren udvidede deres virke i 2019 til også at omfatte en portal og en app som hedder MinLandsby. Med dette værktøj er det blevet en hel del nemmere at være forening og få sine budskaber ud til flere og samlet under en hat.
Finansieringen af foreningen er udelukkende af støttekroner fra blandt andet Landsbyrådet.
Kommunen har fået øjenene op for at de 4 byer og opland står væsentligt stærkere nu.

I 2017 prøvede vi et samarbejde med Randers Egnsteater, der flot tilbød en revyforestilling til meget
få kroner og hvor overskuddet gik til huset.Siden har vi forsøgt med amatørteateret fra Houlbjerg og det er alt i alt en rigtig god oplevelse at få cafehygge, teater, grin og kultur blandet med lokal hygge, så det fortsætter også i de næste år.

Huset er blevet renoveret, hvor renoveringen af toiletterne i 2017 var den dyreste, men også mest tiltrængte. Det er blevet rigtig godt.
Der arbejdes og teoretiseres om at få loftet og trappen op kigget efter i sømmene også, men da det er en stor udskrivning og at stort projekt, så lader det vente på sig.
søndag den 20. oktober 2019
Halloween 2019
Vi var desværre nødt
til at lægge arrangementet tidligt, da den ene af vores store ildsjæle - Lærke
- var højgravid.
Da det samtidig var
sidste weekend i efterårsferien, så betød det, at vi ikke blev så mange, men
det blev til gengæld både (u)hyggeligt og meget mere intimt i Skænkestuen.
Herefter gik de i
gang med at pynte lagkager så uhyggeligt som muligt. Også det blev til en både
snasket og kreativ proces der resulterede i 2 uhyggelige og uhyggeligt
velsmagende kager.søndag den 3. marts 2019
Cafehygge - mad og teater
Fredag d. 22 marts kl. 17.00
*Granslev Forsamlingshus samler penge ind til tre store udgifter i den nærmeste fremtid:
lørdag den 2. marts 2019
Fastelavnssoldater 2019
Lørdag d. 2 marts var det tid til at årets fastelavnssoldater skulle rundt og besøge huse og gårde i Bøstrup og Granslev.
Traditionen er jo oprindeligt, at man går til fods men de sidste mange år har vores forkælede unge mennesker haft stor glæde af en MEGET flink mand, der hedder Ole Pedersen og ejer en traktor med en kreaturvogn.Ikke nok med det, så var der både tæpper og varm kakao med i vognen dennegang.
Der blev kradset en god sjat penge ind og takket være det sejeste af ungerne nåede man hele området. Nogle af ungerne måtte hoppe fra tidligt, fordi de var kolde og trætte. De kunne så takke de seje af børnene som fortsatte.
Festen om aftenen var i den helt rigtige andægtige stemning som gik helt op i hat og briller da tønderne skulle slås ned og karamellerne fjøj rundt på gulvet.
Så skulle årets limbo kåres i den populære "dans" som kan give enhver tilskuer psykiske hekseskud af bare at se på det.fredag den 1. marts 2019
General Forsamling
Så er det snart til til general forsamling igen.
Der er en del at snakke om.
Der er godt nok to på valg, men de modtager genvalg, så I kan roligt komme.
I risikerer ikke at blive valgt ind :-)
til gengæld risikerer I en slurk lokal demokrati og en bid hygge. Der vil også være øl/vand og brød.
Se datoen i kalenderen her:
https://calendar.google.com/event?action=TEMPLATE&tmeid=MmFjZDBkZmJ2ZWZqcDdrMXBudTIzaTJqcDYgZ3JhbnNsZXZmb3JzQG0&tmsrc=granslevfors%40gmail.com









