fredag den 23. juni 2017

Sct hans 2017

Årets Sct Hans var rigtig hyggelig
Det gik fint. Der var rigeligt folk til at hjælpe.
Blandt andet kom Lars Peter og Leo og hjalp til både med opstilling og oprydning dagen efter.

Der kom en lille byge og bålet blev pakket ind i en fart.
Det tændte fint i samarbejde med kun lidt fossilt brændstof
Heksen som Mette Bek-Thorngreen havde lavet blev futtet af og hylede som hun skulle.
EN lille klage over at øllene var for varme. Vi har ikke tradition for at have køleskab, men vi kan da gøre det eller gøre som Eva foreslår med en balje med is i.
Grillen blev tændt 16.30 og det passede fint.
Der var fyldt op – godt 50 mennesker.

Klassikeren med at slå søm i var der naturligvis og det er en glæde at se, at næste generation også er begyndt at blive lært op.
Det er immervæk en god grund til at der kommer lidt ekstra penge ind på salg af søm og øl til de "stridende parter".

Verdens ledere kunne lære meget af denne måde at afgøre tvist på.
Lidt taktik her, lidt muskler der og VUPTI: Så betaler vinderen sømmene og de to tabere deles om regningen for en omgang til alle.

Næste år falder Sct Hans på en lørdag. Derfor bør vi slå det lidt større op.
Den tid den glæde.



Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen