onsdag den 10. januar 2018

Årets første fællesspisning med underholdning


 

Onsdag d. 10 januar havde vi årets første fællesspisning og tilflytter aften.
Den stod traditionen tro på hakkebøf med bløde løg, kartofler og Kims lækre brune sovs
Sovs med V!
Altså den der hældes op med en suppe-ske!
Efter at alle var mætte og der blev serveret kaffe, blændede vi op for et nyt tiltag.
Erik Møller, som mange kender, fortalte historier – sørgelige, uhyggelige, saftige og sjove.

 

Han har en helt fantastisk evne til at fortælle.
Han lagde ud med en variation over et uddrag af Store Claus og Lille Claus.
Mikrofon var ikke nødvendig for Eriks stemme går lige ind.
Med fagter understreges pointer.
Folk lyttede og grinede.
Det var rigtig godt.




Sammen med Erik var endnu en dygtig entertainer: Helle Bøjlesen
En af søstrene kendt fra Fars Grise. Hun er dog ikke med i Fars Grise mere.


En smuk stemme og godt guitarspil
Tak for musikken

Et godt makkerpar og en god blanding med sange og historier.


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen