søndag den 20. oktober 2019

Halloween 2019


Lørdag d. 19/10 afholdt vi den efterhånden traditionelle halloween.
Igen var der lagt op til sjov og spænding.
Vi var desværre nødt til at lægge arrangementet tidligt, da den ene af vores store ildsjæle - Lærke - var højgravid.
Vi turde ikke sætte en fødsel i gang midt i græskar og vingummi flagermus.
Da det samtidig var sidste weekend i efterårsferien, så betød det, at vi ikke blev så mange, men det blev til gengæld både (u)hyggeligt og meget mere intimt i Skænkestuen.
Det betød også at salen var fri til at underne kunne huje rundt og skræmme til de var helt rundt på gulvet.

Ungerne konkurrerede i Kranie Bowling, hvor man med et kranie skulle vælte så mange flasker som muligt.

Herefter var det Kranie basket, hvor man på skift skulle se, hvor mange kranier ud af 6 mulige, man kunne ramme ned i en spand.

Sidst men ikke mindst skulle de to hold konkurrere i at droppe mønter ned i en spand med vand og ramme 3 syltetøjsglas på bunden.

Alle ungerne gik op i det med liv og sjæl :-)

Herefter gik de i gang med at pynte lagkager så uhyggeligt som muligt. Også det blev til en både snasket og kreativ proces der resulterede i 2 uhyggelige og uhyggeligt velsmagende kager.
De skulle nydes efter en gåtur gennem Granslevs regnvåde gader, hvor Peter - som spøgelse med en fakkel i den ene hånd og jernkuglen i en kæde om benet - gik forrest op til kirkegården.
Her ledte børnene med deres stearinlys lanterner efter skatten - En metalkuffert fyldt med slik.
Den blev naturligvis fundet og så stod resten af aftenen på først aftensmad i form af ormegryde, hakkede hjerner og masser af blod (Spaghetti med kødsovs og ketchup) og så slik, kage, popcorn og hygge.

Tak til alle der kom og alle der hjalp til