fredag den 25. december 2015

året 2015


25 december 2015

Året der gik og billeder af julehygge i forsamlingshuset


Så rinder 2015 mod sin ende. Det blev et godt år for Granslev Forsamlingshus. Vi startede i januar med et spændende borgermøde, hvor menighedsrådet trommede til fællesskab.
For længe har vi bevidst eller ubevidst været konkurrerende mellem byer og foreninger. Der er både penge og kræfter at hente i at arbejde sammen. Der mødte mange op i Granslev Forsamlingshus til mødet d. 28/1.
Så havde vi det årlige vellykkede fastelavns arrangement. Også det kom i samarbejdets navn. Er det ikke lige meget om man bor i den ene eller den anden by eller midt i mellem? Ole og Lisbeth ydede blandt andre en stor indsats i at køre de fantastiske soldater af han og hunkøn rundt til alle:-) 
Vores fællesspisninger har også haft sin populære plads og tak for både indsats fra madfolk såvel som tak til alle jer, der troligt støtter det. Det er altid sjovere at lave mad, hvis der er noget som sætter pris på det.
Generalforsamlingen bød på valget af Eva Løber som nyt blod til en aktiv bestyrelse. Med hende kom også to nye friske pust ind i forsamlingshusets repertoire: Æblemostning og Halloween. Mostningen blev mest på Eva og Jans matrikkel, men Halloween var en gysende omgang på den gode måde, Igen tak til alle de flotte udklædninger og for deltagelse af så mange. Det gentager vi helt sikkert næste år.
I april kom forsamlingshusets hjemmeside 
www.granslev-forsamlingshus.dktil verden. Som et supplement til www.Granslev-by.dk som Bjarne Nielsen så længe har gjort vores by kendt på Internet Kortet med. Det har været godt:-)
6. juni havde vi loppemarked og med fare for at gentage mig selv, så var det endnu et bevis for vores dejlige by's sammenhold. Folk fra nær og fjern kom og købte og nød arrangementet som kun kunne blive så vellykket på grund af alle de mennesker, som er parat til at hjælpe og give en STOR hånd med. Tak igen!::-)
Ved denne lejlighed rykkede forsamlingshuset også op i det nye årtusind på telefonområdet. Vi gik fra fastnet til mobiltelefon og fik MOBILEPAY og SWIPP.
Sct. Hans var traditionen tro også en samlende begivenhed. Bål, grill og øl. Kan det blive bedre? Ærgerligt det var en hverdag;-)
HØSTFESTEN var et stort tiltag, hvor der også sker et stor opbud af frivillige kræfter til glæde for de mange deltagere. Sikke en fest.
Året har også budt på musikarrangementer. Rigtig dejligt og man kan ikke helt overse Finn Roses musikalske touch i det hele. Vi er heldige at have musikalske talenter som også er med på at dele deres musik med os andre. Thank you for the music;-)
Året rundedes af med to gange BANKO, hvor mange mennesker håbede på at lykkens gudinde ville lade en and lidt snaps, kaffe eller en kurv lande i skødet på dem.
Sidst men ikke mindst tændtes byens juletræ i endnu et vellykket arrangement, med dekorationslavning og hygge på højt plan både før og efter tændning.
Med disse ord og nogle billeder fra dette arrangement vil jeg som en del af Bestyrelsen takke for 2015 og se frem til 2016, Årets arrangementer vil komme i papirform til granslevborgernes dør, men alle kan også se dem her på facebook eller på vores online kalender: 
https://calendar.google.com/calendar/embed….
mvh Peter Bek-Thorngreen


Juledekorationskreation før tændingen.


Kim står for at træet bliver tændt. Gad vide om han har set nissen ved siden af ham😊

Den traditionelle og meget hyggelige sammenkomst i forsamlingshuset efter tændningen.
Herlig hygge og enkelte personer gik tilbage til dekorationsværkstedet.



Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen