mandag den 18. september 2017

Arbejdsweekend 16 - 17 september

 

 

Weekenden kom og gik, og for sørensen hvor det gik godt.

Jan, Finn, Kim, Grethe, Peter og Christian tog et træk for at komme i mål, og det lykkedes!

Jan, Kim og Finn havde i forvejen fået monteret det meste af loftet med Trolltekt plader og det hele.

Der var dækket af med malertape og afdækning.

Dørene blev spartlet og malet.

Alle vægge blev malet og da karmene havde fået en tur om søndagen, så var rengøringen kun tilbage.

Grethe fik lige klemt opgaven med at få vores hoveddør malet ind også, og mens hun gjorde det fik vi andre ryddet op og gjort rent.

 

Vi har desværre ikke nogle billeder af toiletterne og lofterne før vi gik i gang, men kom til fællesspisning på onsdag og se resultatet 😊

 

 

 

 

 

Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

 

Med venlig hilsen

 

Granslev Forsamlingshus

 

granslevfors@gmail.com

 

Webmaster

Peter Kure Bek-Thorngreen

 

 

mandag den 11. september 2017

renovering af forsamlingshusets toiletter.

Granslev d. 11. september 2017
Mens orkanen Irma splitter Florida ad på den anden side af jorden, så er anderledes konstruktive kræfter på spil i Granslev.

På generalforsamlingen i marts blev det afgjort, at toiletterne, der snart i langt tid har trængt til en kærlig hånd, skulle have mindst en kærlig hånd i løbet af 2017.
Heldigvis har vi mange, som gerne vil hjælpe, og om det er en kærlig hånd eller en hjælpende hånd, der kommer og lægger et stykke arbejde, er underordnet.



Herunder er Jan ved at bruge sine hænder på en gentridig Trolltekt plade.

Loftet bliver sænket nogle centimeter.
Strømmen bliver ført ned til belysning

Med trolltektpladerne og isolering ovenpå, så bliver rummene ikke alene lysere og varmere, lyden bliver dæmpet, så det ikke runger.

Næste weekend får vi styr på de sidste ting fra lister til maling og spartning.
Tusind tak allerede nu for det enorme arbejde, der er gjort.

Vil I komme med opmuntrende tilråb, så kom på lørdag😊


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen