onsdag den 12. august 2020

Granslev Cafe aften og Corona

I Granslev vil vi i efteråret forsøge os med at lave Cafe aftener i løbet af efteråret. Det er tænkt som nogle uformelle og hyggelige arrangementer, hvor man kan drible hen og få en god snak og en kop et-eller-andet at drikke.
Aftensmaden finder vi også ud af.
Det bliver også noget underholdning.

Der følger naturligvis mere om de aktuelle cafe aftener senere...

MEN ... Corona vil jo ikke slippe sit tag i os, så vi aflyser den første cafe aften som ellers var planlagt til d. 4. september.

Vi håber at kunne se jer d. 9 oktober.



source https://Rss.minlandsby.dk/News/?id=6a6fde9f-9fdc-ea11-811d-0a000fa90c6f&language=da

tirsdag den 16. juni 2020

General forsamling




Det blev et helt anderledes år..Rengøring og generalforsamling

D. 14 var der rengøringsdag og alle var velkomne... dog max 50 pga Corona.
Desværre var vi ikke så mange, men stort tak til Kim og Grethe for at komme som de eneste ud over 4 ud af 5 bestyrelsesmedlemmer.
Men vi nåede faktisk ret meget trods det ringe antal.
Det blev dog ikke til pletmaling.

 Henning er igang med vidnuer inde efter at have taget alle vinduer ude.
 Kim og Grethe stod for køkkenet og Grethe tog toiletterne.

Finn kunne tage maskinen efter en længere omgang fejning og vask.
















Som noget nyt i år var der Gymnastik. Der nåede at være 6 gange, inden det blev aflyst pga Corona. Der er betalt for 12 gange. Det får de naturligvis gratis i næste sæson.
8 udlejninger er aflyst pga corona. Vi kan ikke være sikre på at få dem ind igen da det er en del konfirmationer og disse er alle lagt nye datoer. Vi kan kun leje ud til en ad gangen ;-)
Indtil videre er der 5 udlejninger i efteråret.
Mange har hjulpet i årets løb. Blandt andre har Finn Lassen hjulpet med at rive gårdspladsen, Bjarne har hjulpet med Loppemarked og mange flere har hjulpet - ikke flere nævnt og ikke flere glemt.

Generalforsamlingen.

For at undgå smitte sad vi i salen med ca. 1 meter.

Det var også dejlig varmt - intet mindre end 24 grader pga datoen d. 15/6, hvor vi plejer at sidde og skutte os i skænkestuen en mørk februar eller marts dag.


Og sidst men ikke mindst så var vi en hårsbredde fra kampvalg, da der var intet mindre en 2 kandidater til dne afgående Christians post i bestyrelsen.


Det blev dog ordnet i mindelighed da Jens Erik, som den ene kandidat godtog at blive 1. suppleant.
Gette tog derfor posten i bestyrelsen.

Jens Erik ønsker at deltage i alle møder han kan og alle arrangementer det er muligt.
På den måde har vi altså en forventeligt meget aktiv og deltagende 1. suppleant, hvilket - med al respekt for de tidligere 1. suppleanter - ikke er normen :-)

Så det blev på alle mulige måder, to meget anderledes arrangementer, der blev de første efter Corona nedlukningen.
Vi glæder os til at kunne få lukket mere op om for håbentligt ikke så længe.

Glædelig Sommer til alle.








torsdag den 11. juni 2020

rengøring og pletmalings dag

Så blev pletmaling og rengørings dagen til noget! Msåke ses vi på søndag?

Hurra!!

Ses vi i Granslev Forsamlingshus til lidt hygge, rengøring og pletmaling på søndag?

Der er plads til 50 mennesker :-)



source https://Rss.minlandsby.dk/News/?id=1b7fdfb7-afab-ea11-811d-0a000fa90c6f&language=da

torsdag den 28. maj 2020

Forsigtig genåbning i Granslev: Vi starter med generalforsamling

Endelig ser det ud som om vi er ved at komme på den anden side af første bølge af Corona.

Vi skal stadig passe på hinanden og være forsigtige så vi ikke taber det hele på gulvet efter alle vores anstrengelser.

I Granslev starter vi forsigtigt med en general forsamling d. 15 juni.

Da vi ikke må være mere end 50 personer, så gælder først til mølle princippet. Alle ud over de 50 vil blive afvist ved døren... 

(sidstnævnte kommentar skal ses som et udtryk for granslev humor :-) )

https://landsbykalender.minlandsby.dk/?eventId=9cf8798a-caa0-ea11-811d-0a000fa90c6f&village=3c108121-d535-e911-811d-0a000fa90c6f

Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/

fredag den 13. marts 2020

Granslevs Generalforsamling udskudt på ubestemt tid.

Vi var ellers i tvivl om vi skulle gennemføre, for hvor lille en forsamling er ok?

Det er jo sjældent vi skal sætte særlig mange borde op til generalforsamling, men vi er i år i den FULDSTÆNDIG VILDE situation, at der faktisk er VALG!

Vi har Christian, Eva og Peter som er på valg. Eva og Peter modtager genvalg, men Christian trækker sig, da han føler, at han ikke har haft tiden til at bære sin del af bestyrelsesarbejdet.

Til gengæld har vi fundet intet mindre end 2 kandidater til Christians post!

Vi var SÅ klar til at lave stemmesedler, valgtaler, paneldebatter, valgflæsk og opstille stemmeurner.... men nå....

Vi risikerer altså, at det vælter ind med interesserede, og man skal jo holde sig under 100 mennesker :-)

Og så er der det faktum, at Mette Frederiksen har bedt foreninger om at indstille arbejde og arrangementer, der kan sprede smitte, og selvom Granslev består af stærke, friske og dejlige mennesker, så må vi hellere sige, at Generalforsamlingen udsættes til det er ok igen at holde det.   

I hører nærmere...

Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/

torsdag den 12. marts 2020

fællesspisning onsdag AFLYST

På onsdag skulle vi alle have mødtes til en dejlig omgang madpandekager, men på grund af corona faren har vi valgt at aflyse fællesspisningen.

Please udbred nyheden om aflysningen til dem der ikke er på MinLandsby og Facebook... helt ikke face to face.;-)

 

Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/

fredag den 6. marts 2020

hygge-, pletmalings- og rengørings-dag i Granslev forsamlingshus FLYTTET TIL D. 29/3 kl 13.00

Ny dato! Vi var lige nødt til at flytte vores hygge-, pletmalings- og rengørings-dag til d. 29/3 kl 1300. 

kom forbi til kaffe, hygge og en anderledes støtte af dit lokale forsamlingshus :-)

Vi ses. 

Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/

tirsdag den 3. marts 2020

Hjælp til dit arrangement?

Hej derude.

Et par friske piger har tilbudt billigt at kunne hjælpe med jeres arrangementer.

Servering, oppyntning, oprydning o.s.v.

Vi har lagt den på vores forsamlingshus hjemmeside.

Se link her 

Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/

fredag den 28. februar 2020

Møde med alle 4 forsamlingshuse




Den 25 februar mødtes repræsentanter for de 4 forsamlingshuse - Granlev, Bøstrup, Houlbjerg og Laurbjerg - i Houlbjeg Forsamlingshus for at snakke om husene deres styrker og udfordringer og om fremtiden.

Det blev til en god lang snak. Vi besluttede ikke som sådan noget, men er alligevel enige om en hel del ting, og debatten og ikke mindst dialogen er sund.
Jeg vælger at lægge referatet her op, så alle kan læse hvad der blev talt om.
Forsamlingshusenes ve og vel er jo noget der vedkommer os alle i større eller mindre grad.
Herunder følger referatet:
  
Nedbryde grænser mellem byerne. Kan vi og skal vi?
Vi skal gøre det for at få liv i forsamlingshusene.
Der er også grænser mellem foreninger i de enkelte byer. De konkurrerer om både deltagere til arrangementer og frivillige. Bestyrelser overalt er svære at få besat posterne i.
I Laurbjerg er der også en interessekonflikt mellem  Hallen, skolen, sognegården og den hvide skole. Alle vil gerne arrangere noget og have liv, men samtidig er Den Hvide Skole og Hallen nødt til at få en forretning til at køre, så udlejninger og arrangementer er med til at give en vis indtjening.
Derved kommer de til at være konkurrenter.
Det er uheldigt. Både fordi det koster kræfter at skulle "kæmpe mod hinanden" eller konkurrere, men også fordi det i sidste ende kan betyde at en eller flere tilbud må lukke.
Det der kunne være diversitet og muligheder bliver til ingenting

Fælles arrangementer på skift
Der er arrangementer, som ikke er oplagt at lægge ud til alle - så som fællesspisning.
Disse og andre mindre lokale arrangementer er vigtige for at få et lokalt tilhørsforhold. Men det kan være svært at få folk til at komme til en anden by "bare for at spise".
Større arrangementer så som oktoberfest, høstfest, fastelavn, juletræsfest, kan man jo lægge ud til husene i et samarbejde, så ikke alle forsøger at holde de samme. De færreste vil deltage i flere oktoberfester.
Successer?
Laurbjerg
Nytårs arrangement i Den Hvide Skole på nytårsaftensdag. Der serveres en sild, flæskesteg øl og en snaps. Sidst var der 120 deltagere og næste år må man lave tilmeldinger.
Julemarked i Den Hvide skole - diverse salg af håndarbejde. Folk kunne købe en stand.
Oktoberfest i Den Hvide Skole - borgerforeningen arrangerer - her kommer der også folk fra andre byer. Måske laves dette om til en sensommerfest i stedet.
Ren by - indsamling af affald i Laurbjerg og Houlbjerg. Kunne dette være en fælles ting, hvor husene "konkurrerede" om indsamling?
I Den Hvide skole er banko pensionistforeningen hver 14 dag - de stiller selv op. Kommunen betaler leje.
Forening kan leje sig ind, og kommunen betaler. Er det en mulighed for en lille indtægtskilde?
Houlbjerg
Juletræsfest i Houlbjerg. Her kommer der også nogle fra nabobyerne.
Houlbjerg holder også sommerfest, italiensk aften og arrangerer dilletant.
Dilletant har som forsøg været vist i andre byer og det har været en succes - i hvert fald i Granslev
Granslev
Banko to gange i Granslev skæres ned pga manglede deltagelse og indtjening, men kunne det annonceres bedre og flere lokale kom, så kunne man da overveje at beholde dem.
Granlev holder Halloween hvert år. Der er ikke så mange og det giver ikke det store overskud, men det er populært hos dem der kommer, og det er sjovt. Kunne det vendes til at være en bedre "forretning" ville det da være dejligt.
Loppemarked hvert andet år er et stort tilløbsstykke hvor folk kommer fra hele egnen.
Bøstrup
Tirsdagsklub i Bøstrup hver tirsdag kl 9 for dem der ikke er arbejdsramt.
Fastelavn som en klassisk fastelavsfest - altså ikke soldaterne - har været holdt med succes.

Økonomi, ideer og fremtiden
Sodavandsdiskotek er en rigtig god ide. Men jorden skal gødes. En enkelt indbydelse er ikke nok. Det kunne gå på omgang så man kunne låne udstyr og trække på folk fra de forskellige byer. Med fælles kørsel kunne de unge fra de andre byer mødes.

Kommunen vil holde arrangement for enlige i Laurbjerg… men det skulle være gratis. Da huset har udgifter hvem skal dække dem? Det er ikke fordi husene ikke vil lave sådanne tiltag, men kræfterne og dækningen af udgifterne skal jo komme et sted fra.

Houlbjerg har succes med teltudlejning /opstilling.
Hjælper man med opstilling af telt, så får dem der hjælper med opstilling ½ af udlejningen. Så er det nemmere at finde frivillige. Man hjælper til at huset tjener lidt penge og man får også selv lidt med hjem.

I Houlbjerg er forsamlingshuset et firma.
Derfor betaler borgerforeningen og andre foreninger hver gang - dog ikke så meget som andre udefra. Selv dilletant har betalt for hver øveaften.
Det gør det svært at lave mindre arrangementer eller klubber så som tirsdagsklubben. De skal betale og så løber det ikke rundt for huset.

Den Hvide Skole er også en forretning. Der er en sund økonomi, med mindre der skal laves større ting så som nye vinduer. Så skal de søge penge.

Bøstrup og Granslev står husene lidt bedre, fordi de også bruger det faste tilskud fra Landsbyrådet.

Så længe vi har udlejninger så tjener vi penge og så løber det rundt. Arrangementer er en ekstra indtægt.
Over tid forsvinder tilskud fra kommunen måske, og hvad gør vi så?
Det kan godt være at kommunen ikke direkte lukker huse, men indirekte kan et hus blive tvunget til at dreje nøglen om, hvis udgifter til vedligehold over længere tid overstiger indtægterne eller hvis der kommer store udgifter.

Når noget skal laves er vi afhængige af frivillige kræfter. Det har Laurbjerg svært ved at gøre, men de lokale erhvervsdrivende betaler i stedet. Så kan de få et møde gratis eller noget i den dur.
I Houlbjerg er de heldige at have mange frivillige, og det er kun materialerne de betaler.

Det er svært at søge fonde. Ingen vil at støtte driften af et forsamlingshus. Det skal være nyt og prangene.

Næste skridt
De 4 huse vil gøre deres for at reklamere for hinandens kommende store arrangementer:
Houlbjerg
Sommerfest
Italiensk aften
Juletræsfest
Laurbjerg
ELRO dage og cykelfræs 30/5
Bøstrup og Granslev har ikke noget før efteråret.

Evt. Ting der blev nævnt men ikke nærmere diskuteret
Indbydelse fra et hus til de andre byer
Kan en direkte invitation fra et hus til de andre få flere med eller flere til at komme?
Fælles transport
Når der er arrangementer kunne det hjælpe meget at man kunne blive kørt/køre sammen.
Hvordan kan det arrangeres og organiseres?
Fælles delebørs
Flere huse har udstyr som kunne gøre os stærkere, hvis man samlet kunne tilbyde disse ting. Telte, gasgrill, popcornmaskine, stole og borde o.s.v. Man kunne også investere i flere ting og dyrere ting, som kunne lånes/lejes af husene.
Distribution af reklame
Når der skal deles papirer rundt, så har hver by sit omdelings system. Kan det eventuelt benyttes til at omdele hinandens reklamemateriale?
Legeplads
Der er lidt hist og her, hvor børn kan lege. Skulle man lave mere fælles indsats på at få mindre men godt og så støtte hinanden i det der er?
Opgaver der samler
Der er taget tiltag til at undersøge et nyt værktøj. Det er digitalt. Man kan oprette opgaver og bryde dem ned i mindree underopgaver. Herefter kan man sætte navne på og invitere folk til at "give et nap med".
Et godt værktøj, men er det måden? Hvad med dem der bestemt ikke er digitale?
Det er et tilbud og det har nogle kæmpe forcer:
  • Man kan kopiere opgaver fra gang til gang, så man ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang.
  • Man får hurtigt en større liste over frivillige og kan nemt nå dem igen. Samtidig ser man, hvad personer helst vil hjælpe med.
  • Hvis flere bruger det kan man sende invitationer til hinanden og høre om der er nogle frivillige fra andre byer der vil hjælpe.
Økonomien i det er at det koster en licens. Favrskov4ren er ved at undersøge værktøjet og hvis det kan betales, så vil Favrskov4ren betale for værktøjet og forære det til foreninger.

mandag den 24. februar 2020

Tusind tak til de dygtige arrangører og de seje unger - Granslev / Bøstrups fastelavnssoldater

18 raske piger og drenge fra Granslev og Bøstrup (Og Bidstrup) trodsede vind og vejr og travede troligt ud til alle huse i lørsdags.

Vejret gjorde alt for at gøre det surt for ungerne, men de gennemførte.

Utrolig godt gået.

Samtidig skal der lyde en kæmpe tak til dem der arrangerede det hele og gjode dagen mulig.

Fra at arrangere det hele op til og få handlet ind, til at stå med mad til frokost og være klar med slik, tønder, hotdogs, drikkelse, præmier til børnene o.s.v. Det er ikke nogen lille opgave. Anette, Jens Erik, Jan og Eva var grundstammen i forberedelserne med Jannie som mentor.

Herundover var Ole og Mathias med til at køre ungerne rundt og Jannie og Peter styrede både march og sanglege med kyndig hånd. 

Alle havde det sjovt og børnene kom ovenikøbet hjem med et velfortjent økonomisk overskud.

Tid sidst ved 21 tiden om aftenen, hvor energien var ved at ebbe ud, var det enormt dejligt at se, hvordan alle tog fat og gav en hånd med at få huset ryddet og pænt.

At de sidste unger alligevel var kede af at de "allerede" skulle hjem vidner om en dejlig succes.

Tusind tak. 

Via RSSMix.com Mix ID 8848010 http://www.rssmix.com/

onsdag den 1. januar 2020

2019 - Årene der gik

Kære alle Granslev Forsamlingshus venner og borgere i Granslev.
Nu rinder året ud og derfor går alle i gang med at lave nytårstaler og se tilbage på året der gik.
Mange inddrager faktisk også det sidste 10 år, for hvad skete der i dette årti?

Når alle de andre gør, hvorfor så ikke os?

Kigger man tilbage gennem de sidste 10 år, så kan vi hurtigt konstatere at Granslev med forsamlingshuset som omdrejningspunkt har værnet om traditioner som har eksisteret i rigtig mange år.

Hvert år er der Fastelavnssoldater og fastelavns fest.


Der holdes Sct. Hans, hvor byen også samles.






Hvert andet år trommer hele byen sig sammen om at arrangere og gennemføre et loppemarked, der ikke kun giver penge i kassen men også har karakter af en byfest for folk fra nær og fjern.
Der er altid en fantastisk opbakning.



Så har vi vores to årlige bankoer, og selvom deltagelsen ikke altid er helt som vi kunne håbe, så tør vi simpelthen ikke lade være med at afholde dem.
Da vi for nogle år siden måtte sløjfe den ene omgang banko på grund af manglende kræfter til at gennemføre den, så opstod der jo næsten lynch stemning..😏




Året sluttes altid af med en juletræstænding, hvor vi hygger og ønsker hinanden glædelig jul og godt nytår.






Den helt store stjerne på vores traditioners træ er fællesspisningerne, og her skal året 2017 fremhæves.
Det var her vi oplevede fællesspisningens 25 års jubilæum!
Tænk sig! 25 år med fællesspisning hver 14 dag. Det er da fantastisk! Forsamlingshuset danner rammen om fællesspisningerne, men de har aldrig været styret af forsamlingshuset.
Det er "bare" nogle ildsjæle der arrangerer og alle os andre trofast deltager
Så vi kan bare noget helt specielt i Granslev.

Sker der så aldrig noget nyt i forsamlingshuset?
Jo da!
Hvert år har vi prøvet at holde lidt forskellige arrangementer - alt fra foredrag og teater til musik af diverse arter. Noget er populært, andet er der ikke kommet særlig mange til, men der sker en del ting hele tiden.

I 2014 kom vi på Facebook👍
Samme år tog vi noget helt nyt i brug - med støtte fra Landsbyrådet fik vi installeret et varmepumpe anlæg i både salen og skænkestuen samtidig med et solcelle anlæg. Når vi nu skal varme huset op i løbet af dagen, så kan strømmen fra solcellerne betale for varmen i varmepumperne. Det har været med til at spare os for olie og strøm for nogle tusind årligt. Godt for os og godt for klimaet💓💓





I april 2015 fik huset en ny hjemmeside som siden er blevet lavet om et par gange. Kombineret med
Facebook er vi på den måde mere synlige på nettet til gavn for udlejninger og en digital opslagstavle.

Til efteråret havde Eva Løber og Jan Jacobsen foreslået fællesspisningen, at der skulle investeres i et æblepressesæt. En smadder god ide og nu benyttes det årligt på en hyggelig mostedag. GODT initiativ.






2015 blev også året hvor vi for første gang prøvede at afholde Halloween. Det blev en stor success med 40 deltagere. Børnene elsker at være klædt ud og frådse i slik og uhygge.
Sammen får vi lavet en dag, hvor områdets børnefamilier kan mødes og få en god oplevelse.
Siden 2015 har vi haft det hvert år, så det er vel en tradition nu 👀😈😇



I 2016 kom noget helt nyt til. Paraply organisationen og landsbyfællesskabet Favrskov4ren så dagens lys. Granslev, Bøstrup, Houlbjerg og Laurbjerg med opland er automatisk en del af dette fællesskab og hver by har 3 pladser i bestyrelsen.
Siden 2016 har der været et par landsbymesser med skolen og Hallen som scene, hvor vi kan vise hvad vores område kan byde på af erhverv og foreninger. Forsamlingshusene har her haft en rigtig god mulighed for at snakke sammen om muligheder og udfordringer og dermed lære af hinanden.
Favrskov4ren udvidede deres virke i 2019 til også at omfatte en portal og en app som hedder MinLandsby. Med dette værktøj er det blevet en hel del nemmere at være forening og få sine budskaber ud til flere og samlet under en hat.
Finansieringen af foreningen er udelukkende af støttekroner fra blandt andet Landsbyrådet.
Kommunen har fået øjenene op for at de 4 byer og opland står væsentligt stærkere nu.

I 2017 prøvede vi et samarbejde med Randers Egnsteater, der flot tilbød en revyforestilling til meget
få kroner og hvor overskuddet gik til huset.
Siden har vi forsøgt med amatørteateret fra Houlbjerg og det er alt i alt en rigtig god oplevelse at få cafehygge, teater, grin og kultur blandet med lokal hygge, så det fortsætter også i de næste år.



Huset er blevet renoveret, hvor renoveringen af toiletterne i 2017 var den dyreste, men også mest tiltrængte. Det er blevet rigtig godt.
Der arbejdes og teoretiseres om at få loftet og trappen op kigget efter i sømmene også, men da det er en stor udskrivning og at stort projekt, så lader det vente på sig.




Så der er sket rigtig meget, også selvom meget er ved det gamle.
Vi ser meget frem til 2020 og hvad fremtiden kan bringe os - store som små.

Et rigtig godt nytår til alle!