mandag den 28. november 2016

Julehygge 28 november 2017

28 november 2016
Igen i år var der julehygge.
Vi har jo altid haft juletræstænding, men den nye udvidede version med juledekorations kreation og hygge før vi går derhen, blev gentaget.
Det er ikke fordi vi er så mange, men os der kommer har det rigtig hygggeligt.
Ungerne leger og laver også dekorationer efter bedste evne.
Landsbyrådet med Kim som kontaktperson bevilgede penge til ler og nogle lys.
Al gran og pynte ting kom fra blandt andet Kim og Grethe og Peter og Mette, som havde samlet lidt i skoven og klippet lidt gran.








Vi HAVDE advaret! Det blev superhyggeligt:-) Tak til alle deltagende og til jer der ikke kom forbi: I gik glip af noget, men vi ses til andre arrangementer.
Se kalenderen for mere info www.granslev-forsamlingshus.dk/kalender.html


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


lørdag den 29. oktober 2016

Halloween 2016

30 oktober 2016
Halloween festen blev en torden buldrende succes! :-) 

Kl 17.00 myldrede det ind med hekse, spøgelser og trolde. Den ene var mere uhyggelig end den anden.
De to skrappe dommere Christian Jensen og Peter Bek-Thorngreen bedømte udklædninger og det var meget svært, da børnene alle havde gjort meget ud af det. Virkelig flot!
Spøgelset Matilde vandt for mest uhyggelige udklædning.
Heksen Amanda vandt for mest kreative udklædning
og Heksen Josefine vandt for flotteste udklædning.
Tillykke!
Peter læste historien om Nissen Ollie og trylleordene som blev stålet af Grottetrolden - og SÅ var der mad.
Blodige hotdogs og græskarsuppe.
Sidstnævnte var Kim Schiødts velsmagende kreation. Namnam!
Efter maden havde Lærke Hasager lavet et fantastisk natløb - en skattejagt der først gik fra kreativ udfoldelse, hvor børnene lavede flagermus og edderkopper ud af paptallerkener og videre op til scenen, hvor et hekseslalom i 2 hold foldede sig ud.
Så gik alle børn ved lanternelys ud i natten for at finde en post - ...... .....vidste I at Kim har en gravsten i baghaven!?
Uuuuuhh!!

Indenfor igen skulle næste post med dele til skattekortet findes ved at samle 25 flagermus og 25 edderkopper ude på tolietterne. En levende edderkop flygtede for sit liv og resulterede i meget skrig og skrål:-)
Så skulle de modige børn føle i følekasser med drageskæl, klumpet blod og orme for at finde sidste ledetråd.
Ad!
Endelig skulle børnene ned i krypten, hvor der stod en kiste med lækker slik men først skulle de forbi spindelvæv og krybeplanter og udenom gravlys... og ikke mindst overleve et gys, da Peter råbte BØØØØØØH!! i mørket.
Det blev en rigtig god halloween.

Tusind tak til alle der gjorde er stort stykke arbejde med at få det til at lykkes.
Og tak til alle der mødte op og gjorde det til en uhyggeligt god oplevelse.



Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


søndag den 23. oktober 2016

venligboer


Hej Nabo

Kom og hyg og hør musik.
Det er GRATIS. Det er hyggeligt.
Landsbyboere og børn fra hele kommunen mødes til sang og musik med lærere fra musikskolen og efterfølgende koncert med Olsen, Madsen og Rose. 
Der synges gode danske børnesange - og måske også et par arabiske. Alle børn er velkomne sammen med forældre eller bedsteforældre. 
Koncerten med Olsen, Madsen og Rose byder på en god blanding af jazz, folk og rock.
Granslev Forsamlingshus sørger for kaffe og kage undervejs - så kom og vær med til en musikalsk og hyggelig eftermiddag.

Der var en del børn og børnefamilier med.
Det blev rigtig hyggeligt.
  





lørdag den 27. august 2016

Landsbymesse 2016

27 august 2016
Granslev Forsamlingshus støttede op om Landsbymessen.
Vi havde en stand og fik også besøgende.
Det var en rigtig god dag.
Dejligt at være en del af et fællesskab og se, hvor meget vi faktisk kan stille op med, når vi alle står sammen.

På Favrskov4rens facebookside står følgende:
TUSIND TAK TIL ALLE DELTAGERE OG BESØGENDE! Vi har valgt at lægge de billeder, vi har, på vores hjemmeside: http://favrskov4ren.dk/kalender/messe/index.html
men her kommer et udvalg af dem. Herunder et par billeder fra opstarten, hvor folk ankommer og stiller op. Favrskov4rens bestyrelse startede med morgenmad før "Det Store Slag" begyndte. Vejret var jo intet mindre end fantastisk:-)


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


onsdag den 20. januar 2016

stiftende general forsamling af Favrskov4ren

20/1 2016
STIFTENDE GENERALFORSAMLING
i Favrskov4ren
Et samarbejde mellem Laurbjerg, Bøstrup, Houlbjerg & Granslev.
Den stiftende generalforsamling afholdes
onsdag d. 20/1 2016 kl. 19.00-21.30 i Laurbjerghallen.
Se folderen hvor også dagsordene på hjemmesiden
P.g.a. forplejning skal tilmelding ske senest d. 16/1 til:
kontakt@favrskov4ren.dk

Den stiftende generalforsamling blev afhold og alt gik fint.
Det er det første store og spændende initiativ i området i langt tid.
Dette giver håb for at området kan vende en udvikling hvor det langsomt er blevet svækket, til at blive et stærkt område med indflydelse både kulturelt og politisk.
Rom blev ikke bygget på en dag.
Det er kun startet nu.
Se mere på Favskov4rens hjemmeside her:
http://favrskov4ren.dk/
Og læs foreningens historie ii tekst og billeder frem til generalforsamlingen her:
http://favrskov4ren.dk/om%20os/favrskov4rens%20historie.html

Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen