fredag den 25. december 2015

året 2015


25 december 2015

Året der gik og billeder af julehygge i forsamlingshuset


Så rinder 2015 mod sin ende. Det blev et godt år for Granslev Forsamlingshus. Vi startede i januar med et spændende borgermøde, hvor menighedsrådet trommede til fællesskab.
For længe har vi bevidst eller ubevidst været konkurrerende mellem byer og foreninger. Der er både penge og kræfter at hente i at arbejde sammen. Der mødte mange op i Granslev Forsamlingshus til mødet d. 28/1.
Så havde vi det årlige vellykkede fastelavns arrangement. Også det kom i samarbejdets navn. Er det ikke lige meget om man bor i den ene eller den anden by eller midt i mellem? Ole og Lisbeth ydede blandt andre en stor indsats i at køre de fantastiske soldater af han og hunkøn rundt til alle:-) 
Vores fællesspisninger har også haft sin populære plads og tak for både indsats fra madfolk såvel som tak til alle jer, der troligt støtter det. Det er altid sjovere at lave mad, hvis der er noget som sætter pris på det.
Generalforsamlingen bød på valget af Eva Løber som nyt blod til en aktiv bestyrelse. Med hende kom også to nye friske pust ind i forsamlingshusets repertoire: Æblemostning og Halloween. Mostningen blev mest på Eva og Jans matrikkel, men Halloween var en gysende omgang på den gode måde, Igen tak til alle de flotte udklædninger og for deltagelse af så mange. Det gentager vi helt sikkert næste år.
I april kom forsamlingshusets hjemmeside 
www.granslev-forsamlingshus.dktil verden. Som et supplement til www.Granslev-by.dk som Bjarne Nielsen så længe har gjort vores by kendt på Internet Kortet med. Det har været godt:-)
6. juni havde vi loppemarked og med fare for at gentage mig selv, så var det endnu et bevis for vores dejlige by's sammenhold. Folk fra nær og fjern kom og købte og nød arrangementet som kun kunne blive så vellykket på grund af alle de mennesker, som er parat til at hjælpe og give en STOR hånd med. Tak igen!::-)
Ved denne lejlighed rykkede forsamlingshuset også op i det nye årtusind på telefonområdet. Vi gik fra fastnet til mobiltelefon og fik MOBILEPAY og SWIPP.
Sct. Hans var traditionen tro også en samlende begivenhed. Bål, grill og øl. Kan det blive bedre? Ærgerligt det var en hverdag;-)
HØSTFESTEN var et stort tiltag, hvor der også sker et stor opbud af frivillige kræfter til glæde for de mange deltagere. Sikke en fest.
Året har også budt på musikarrangementer. Rigtig dejligt og man kan ikke helt overse Finn Roses musikalske touch i det hele. Vi er heldige at have musikalske talenter som også er med på at dele deres musik med os andre. Thank you for the music;-)
Året rundedes af med to gange BANKO, hvor mange mennesker håbede på at lykkens gudinde ville lade en and lidt snaps, kaffe eller en kurv lande i skødet på dem.
Sidst men ikke mindst tændtes byens juletræ i endnu et vellykket arrangement, med dekorationslavning og hygge på højt plan både før og efter tændning.
Med disse ord og nogle billeder fra dette arrangement vil jeg som en del af Bestyrelsen takke for 2015 og se frem til 2016, Årets arrangementer vil komme i papirform til granslevborgernes dør, men alle kan også se dem her på facebook eller på vores online kalender: 
https://calendar.google.com/calendar/embed….
mvh Peter Bek-Thorngreen


Juledekorationskreation før tændingen.


Kim står for at træet bliver tændt. Gad vide om han har set nissen ved siden af ham😊

Den traditionelle og meget hyggelige sammenkomst i forsamlingshuset efter tændningen.
Herlig hygge og enkelte personer gik tilbage til dekorationsværkstedet.



Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


søndag den 1. november 2015

Halloween

1 november 2015
Så kom og gik weekendens Halloween arrangement. Det var et nyt tiltag, hvor Eva Løber med familie tidligere har været gæstfrie og holdt det hos dem, så tænkte vi at tiden var moden til at gøre det i Forsamlingshusets rammer.
Og det blev en succes.
Mere end 40 deltagere - og mange klædt ud - mødte op til uhygge hygge, hotdogs, slik og græskarsuppe.

Sidstnævnte fremragende lavet af Kim Schødt - det var MAM.

Både voksne og børn hyggede. Det varede fra kl. 17 til 20.30. 
Alle overlevede med nerverne i behold.
Voksne og børn var glade, og der er ingen tvivl om, at vi gentager successen næste år.

Afslutningsvis skal vil jeg uploade et billede af en deltager. Han er altså ikke medlem af en kendt ultraracistisk gruppe - Han har bare lånt en rekvisit fra en af ungernes spøgelseskostume:-)


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen



søndag den 18. oktober 2015

mosteri 2015

Hos Eva og Jan Granslevbyvej 27 søndag d 18/10 og lørdag d 24/10 kl 10-15. Ingen

tilmelding. Der er kaffe på kander og måske er der nogen der bager en kage??

I 2015 valgte Eva Løber at spørge fællesspisningen, om der ikke kunne bevilges penge til udstyr til at lave æblemost.
Det blev enstemmigt vedtaget, og udstyret blev købt.
Over to dage blev det taget i brug med tor succes:
Så er første æblemostning vel overstået - og hold op der blev snittet og presset! En rigtig dejlig efterårsdag i selskab med dejlige mennesker. Så bliver det vist ikke meget bedre - og så var der KAFFE OG KAGE!

Så er der status på 2. halvleg med æblemostning. Det er et super initiativ fra fællesspisnings kassen, hvor Eva Løber rejste sig og foreslog at overskud fra Fællesspisning skulle gå til en æblepresser og en kværn.
 Nu er Eva Løber med familie primus motor i dette initiativ, hvor alle i byen kan komme gratis og få mostet æbler. Det koster tiden og engagementet og så nogle liter most. Mosten går til fællesspisningen, hvor den sælges som et sundt alternativt til øl og sodavand.
Stor ros til Eva med familie, for deres initiativ, gæstfrihed og engagement 
:-)Se her billederne fra 2. halvleg.


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


lørdag den 17. oktober 2015

cafe aften 17 oktober 2015

Hej igen. Jeg skal lige kort skrive om cafe aftenen.
Der er også et par billeder:-) Det var enormt hyggeligt.
Det er så fedt at vi kan mødes og hygge.
Forsamlingshuset kan danne rammen om mange ting. godt at mange slutter op om det... der er altid plads til flere:-)

Det blev en fantastisk aften. de rigtig gode musikere beviser, at man ikke behøver gå over åen efter vand eller tage til de store byer for at få gode musikoplevelser. Når nu vi har så gode musikere lige i farvandet:-) Det blev til hygge med alt fra Jazz til irsk folkemusik. - Øl til det ene og irsk kaffe til det andet. Stort tak til alle, der gjorde det til en god aften!

Invitationen til arrangementet:
Kom og oplev en aften
med masser af musik og hygge.
Denne gang er der to grupper på programmet:

”Hvorfor gør vi det ” er fire sangere fra det rytmiske kor Spicy Voices som også spiller diverse instrumenter- keyboard, guitarer, harmonika, bas, mundharpe mm. Der er egne numre, country, folk, lidt rock og barbershop på repertoiret.
Sidste år optrådte de på Thorsø Musikfestival.

Olsen, Rose og Madsen spiller en blanding af jazz, svenske og danske numre, evergreens, irsk folkemusik, for blot at nævne nogle af ingredienserne. Instrumenterne er guitar, saxofon og klarinet, harmonika og mundharpe.

Så hvis du vil ud af sofaen og høre en masse forskellig musik, så mød op og tag din nabo med. Der kan købes øl, vand, vin, kaffe, Irish coffee og snacks til fornuftige priser.

Alt dette for kun 50 kr. i entre!!!!










Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


lørdag den 6. juni 2015

Loppemarked 2015

6 juni 2015

Sikke et loppemarked! 
Tusind tak til alle der deltog og et særligt varmt tak til alle de fantastiske mennesker, der gjorde det muligt. Ja vi tjente nogle penge til forsamlingshuset, men lige så vigtigt, så havde vi endnu et bevis på, hvad et lokalt landsbyliv kan præstere. Alle havde en rigtig god dag.Se nogle billeder her





Vores altid succesfulde tombola

Legetøjshimlen.

Vores dejlige forsamlingshus set udefra. Vi var nogenlunde heldige med vejret.


Bjarne og Leo træner deres krejler gen, så de igen kunne få så mange penge som muligt kradset ind til vores hus.
Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Her er Bjarne og Leo i deres ES!

Lad fadøllet flyde!


Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


onsdag den 20. maj 2015

3 nyheder

3 nyheder

20. maj 2015
Nå venner! Så er der nyt igen! Tre vigtige ting: 

1. Vi har fået en kalender på vores hjemmeside, hvor man dels kan se, hvornår den er udlejet og dels se de arrangementer, der kommer. Det er en Google Kalender.
Vi kan lægge andres opslag op, hvis det har noget med Forsamlingshuset at gøre.
Den kan også ses på forsiden af hjemmesiden


2. Granslev Forsamlingshus er rykket op i det nye årtusind. Vi har fået en mobiltelefon! En smartphone du! Søreme så!! Snart ændrer vi nummeret alle steder, så det bliver Forsamlingshusets nummer.

3. Med den nye telefon har vi fået SWIPP og MobilePay!! JA DA! Så loppemarkedet bliver nu med elektronisk betalingsmulighed.
Hvem tør sige udkants Danmark om os nu hva!!?


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


fredag den 15. maj 2015

Ønsker du et sogn og et samfund med liv i?

Ønsker du et sogn og et samfund med liv i?

15. april 2015
Lige en status på mødet og fællesspisningen i går aftes. 
Det var en hyggelig aften med god mad. Men lige så vigtigt: Vi fik konstateret, at der er mange mennesker, der gerne vil noget.
Der er både ideer og vilje til sammenhold og fællesskab.
Nu følger et arbejde med at skabe rammerne om ideerne.
En gruppe på godt 4 mand incl mig skal prøve at omsætte ideer til handling. Menighed, Borgere, landsbyfællesskab - lad os konstatere at der ER Liv i Sognet.:-)
Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus


Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen





lørdag den 11. april 2015

Ny Hjemmeside

Ny hjemmeside

11. April 2015
Hej alle
I rigtig langt tid har vi haft en dejlig hjemmeside -
 
www.granslev-by.dk
- bestyret og redigeret dygtigt af Bjarne Nielsen.
Ikke mange andre byer, jeg kender til, har en hjemmeside som den.

Den afspejler på Internettet det fællesskab der er i byen og giver alle mennesker med en Internet adgang mulighed for at få et indblik i, hvor dejligt der er hos os.
Siden har siden sin begyndelse haft intet mindre end 231768 besøg.
Vi glæder os til at se mange flere begivenheder her.
Nu sker der noget mere:-)
Dels som supplement til denne hjemmeside og dels for at promovere Granslev Forsamlinghus endnu bedre har vi i Granslev Forsamlinghus bestyrelse besluttet at udvide med to ting :
1. i nogen tid har vi haft denne Facebook profil og
2. nu har vi også købt domænet www.granslev-forsamlingshus.dk.
Her er en helt ny hjemmeside, der giver både brugere og mulige lejere af huset et sted, hvor alle oplysninger om forsamlingshuset kan findes.
Tjek den ud:-)
Gå ind og tryk også meget gerne "like" her på siden og skriv så mange kommentarer og læg så mange billeder op her, I har lyst til. Det skaber dynamik og endnu mere liv på nettet.
Vel mødt i Cyberspace;-)
--
 
Venlig hilsen
Peter Kure Bek-Thorngreen



Med venlig hilsen/Best Regards

Consignor A/S

Peter Kure Bek-Thorngreen
Senior Technical Consultant

Tlf. +45 23119540




torsdag den 26. marts 2015

GENERALFORSAMLING

GENERALFORSAMLING

26. marts 2015
Det blev en god aften i går med et udmærket fremmøde.
Deltagerne var aktive og diskussionen livlig.
Som toppunkter skal nævnes at Eva Løber har overtaget bestyrelsespladsen for Mette Bek-Thorngreen.
Finn Rose blev genvalgt.
Regnskabet for 2014 var i underskud med lidt over 25.000 - dels på grund af at vi ikke havde de store arrangementer, der kunne kradse penge ind
og dels på grund af det spændende tiltag med at installere solceller og varmepumper. Denne installation har naturligvis kostet lidt penge, men skulle resultere i en besparelse.
Vi har pt kun kørt på det i få måneder og har derfor ikke data nok til at sige, hvor meget vi kan svare sammenlignet med tidligere år.

Budgettet for 2015 ser godt ud med et overskud på over 19000.
Det er oven i købet sat lidt pessimistisk på strøm og varme, da vi - som skrevet - ikke kender tallene for besparelse/indtjening på det nye anlæg.
Vi kan ikke budgettere med en besparelse på varme og strøm, som vi ikke kender. Ej heller på el vi kan sælge til strømnettet. Vi håber naturligvis på et solrigt år
 
:-)
Aftenen sluttedes med brød, kaffe, øl og sodavand og en god bred diskussion om lokalmiljø, sammenhold og vores dejlige hjørne af Udkants Danmark.
Tak til alle deltagere.

Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


tirsdag den 27. januar 2015

Liv i sognet - Kirken og forsamlingshuset.

Liv i sognet - Kirken og forsamlingshuset.

27. januar 2015
I går var vi nogle af Granslevs borgere samlet til et interessant møde i skænkestuen i Granslev forsamlingshus.
Temaet var, at vi er et menighedsråd med dygtige folk, der gør et kæmpe arbejde for kirken og ikke mindst menigheden,
og så er vi en bestyrelse i forsamlingshuset, der også gør en stor indsats for at holde gang i forsamlingshuset og lave aktiviteter for byens borgere og andre interesserede.

Så er det vigtigt ikke at glemme alle de mennesker der lægger et kæmpe frivilligt stykke arbejde uden nødvendigvis at være i hverken menighedsråd eller forsamlingshusets bestyrelse.
Tænk på alle der giver en hånd med til arrangementer eller ”bare” laver mad til fællesspisning eller bager kage.
Dertil skal lægges at folk i Granslev og omegn er super gode til at bakke op om arrangementer.

Vi har et stærkt fællesskab. Det kan beskrives som et bofællesskab, hvor vi bare bor i hver vores hus
Mødet i går skulle understøtte og styrke dette – ikke bare i Granslev, men også i Bøstrup.
Vi skal arbejde sammen på tværs, så både kræfterne arbejde med og ikke mod hinanden, og borgere ikke skal vælge mellem ”konkurrerende” arrangementer.
..og hvad kan vi gøre for at få flere til at komme?
Det blev til en umådelig god snak.

En af de konkrete resultater blev, at der skal arrangeres et borgermøde, hvor vi kan snakke om dette.
Vi har allerede fundet datoen – onsdag den 15 april - men ikke fastlagt detaljerne. Det er 14 dage efter sidste fællesspisning før sommer.
Det bliver noget med mad, kage og kaffe – debat og brainstorm.
Sæt kryds i kalenderen, for det bliver godt!
 
Invitation følger.
Tak til menighedsrådet for dette initiativ.
Som fodnote skal noteres, at dette ikke er et forkyndende eller religiøst projekt. Kirken er en stor del af dette, men hvad folks religion eller overbevisning er, skal ikke hindre dem i at deltage.
Fællesskab er nøgleordet.
Der også bliver taget initiativ til et lignende arrangement i Bøstrup forsamlingshus. Dels er de også med i Granslev Kirkes menighed, og dels har vores venner i Bøstrup samme udfordringer og ønsker.

Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen