Et stort tusind tak og UHUUU 🎃fra os i Granslev Forsamlingshus for en rigtig uhyggeligt hyggelig Halloween i år.
Lærke, Christian og Peter havde pyntet i timevis og gjort klar.


19 børn og 15 voksne uhyggede sig fra 17 til 21, så der var popcorn og edderkopper i hver en krog af forsamlingshuset. Det tog 3 timer at rydde op:-)

Årets nyheder var Lærkes galge med et skelet i indenfor og Peter uhyggelige frankenstein monster med lysende røde øjne og en ægte le udenfor.
Den traditionelle udklædningskonkurrence blev dømt af Henning, som mente, at Laura som en lille snehvide var den sødeste, Christian som en gennemført Zombie der ikke sagde andet en "STØØØN" den første ½ time, blev den uhyggeligste, Matilde, som var en dræberkanin med spidse blodige tænder, fik titlen som den mest kreative. Alle var flotte og uhyggelige.

De modige børn var med flagermuselygter nede ved byens sprøjtehus for at finde en forlængst afdød brandmands økse og give til ham inde i bækgårdens store sal. Her fik de nøglen til en dragkiste hvori skatten - slik til alle ungerne - lå. Dem der ikke var vilde med mørke og spøgelser blev hjemme ved Lærke og lavede kreative spøgelseslamper af hvide papirsposer.

Forældrene fik sig en slapper med fri kaffe og the. Ungerne var der jo styr på.... eller.... sårn da;-) Der var konkurrencer og spøgelseshistorie og der blev HUJET rundt fra kælder til kvist.
Vi glæder os allerede til at lave det igen til næste år!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar