torsdag den 23. marts 2017

Generalforsamling

26 marts 2017
Generalforsamling
I torsdags var der general forsamling. Kort "referat": 
Lars var dirigent.
Formand Finn Rose fortalte, at det var et godt år trods pessimisme før året gik i gang. Der har været en del arrangementer og uidlejninger. Favrskov kommune har brugt os til et par møder.
Halloween - vores nye tradition blev et stor success. Økonomien ser derfor også fin ud. 
Der er planer om i det nye år at lave forbedringer oppe på loftet. Toiletterne er ikke kommet i gang, fordi det er for avanceret, men vi aftalte at de på, hvad vi kan gøre med de midler vi har.
I 2016 har vi fået køkkenet renoveret på den gode måde - bla komfur og to nye ovne. 
Solcelle systemet er begyndt at vise, at vi sparer/tjener penge. Der er i runde tal sparet/tjent omkring 7000 kr i 2016. 
Der var valg til bestyrelsen. Eva og Finn var på valg og modtog genvalg. Der var ikke andre kandidater, så vi var glade for at kunne ønske dem tillykke med endnu en periode.

eventuelt
Randers Egnsteaters cabaret fik rigtig gode anmeldelser af vores lokale støtter. Det gav gode penge og var en god oplevelse.
Der er Loppemarked snart, den forventer vi os en del af, og vi håber på støtte fra alle vores trofaste soldater.


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


torsdag den 16. marts 2017

Popcorn maskine udlejes.





LEJE: 100 kr pr dag.
150 kr for en weekend

DEPOSITUM 500 kr.


  • Der betales 500 kr ved afhentning og afregnes ved aflevering.
  • Er maskinen ikke rengjort koster det 50 kr ekstra.
  • Der følger ekstra fint salt med uden beregning.
  • Der ligger 25 poser i maskinen ved udlevering. Poserne koster 1 kr/stk. Prisen for brugte poser afregnes ved tilbagelevering.
Eks: leje af maskinen i en weekend, hvor 20 poser er brugt bliver 170 kr.

Indkøb:
  • Kokosolie eller paraffin. Koster mellem 30 og 50 kr. Holder til MANGE gange popcorn.
  • En pakke majs til popcorn koster mellem 10 og 30 kr for 500 g. Det holder til 7 poser popcorn.


mandag den 6. marts 2017

hvad latter gør 2017

Mandag 6 marts 2017

Forsamlingsshuset er så heldige, at Randers Egnsteaters turne Vintercabaretten "HVAD LATTER GØR..." kommer forbi netop os 
MANDAG d. 6. MARTS 2017 kl. 19.30.
Billetprisen er sølle 40 kr stykket 
Kom ned til et i SANDHED BILLIGT GRIN:-)

Aftenen startede med en figur af Bertel Haarder og en indsamling af sedler.
På sedlen skulle vi skrive, hvad der kendetegner forsamlingshuset og Granslev.
Disse sedler blev udgangspunktet for hyggelig sjov og rammende sketches


Sidste mandag havde vi den ære at have et hold af knalddygtige teaterfolk fra Randers Egnsteater forbi. Jeg skriver folk, fordi der både var 3 toptunede skuespillere, der viste virkelig gode evner til at parodiere og synge, så stemningen fra allerførste replik var i top, der var 2 gode og dygtige musikere og nogle ihærdige folk bag scene, lys og lyd.
Der var både skarpe politiske tekster og de obligatoriske under bæltestedet.
Kapitalisternes 2. maj fejring af egoismen. En helt almindelig kvindes mail til Putin om at komme på camping med Trump og lære lidt om fred

og Morten Bo Kochs parodi på en pædagog i en stærkt beskåret børnehave - alt sammen godt skrevet og god udført.




Vi takker rigtig meget for den store deltagelse, men især takker vi Randers Egnsteater som lod billetindtægten gå ubeskåret til vores dejlige forsamlingshus.

Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


mandag den 28. november 2016

Julehygge 28 november 2017

28 november 2016
Igen i år var der julehygge.
Vi har jo altid haft juletræstænding, men den nye udvidede version med juledekorations kreation og hygge før vi går derhen, blev gentaget.
Det er ikke fordi vi er så mange, men os der kommer har det rigtig hygggeligt.
Ungerne leger og laver også dekorationer efter bedste evne.
Landsbyrådet med Kim som kontaktperson bevilgede penge til ler og nogle lys.
Al gran og pynte ting kom fra blandt andet Kim og Grethe og Peter og Mette, som havde samlet lidt i skoven og klippet lidt gran.








Vi HAVDE advaret! Det blev superhyggeligt:-) Tak til alle deltagende og til jer der ikke kom forbi: I gik glip af noget, men vi ses til andre arrangementer.
Se kalenderen for mere info www.granslev-forsamlingshus.dk/kalender.html


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


lørdag den 29. oktober 2016

Halloween 2016

30 oktober 2016
Halloween festen blev en torden buldrende succes! :-) 

Kl 17.00 myldrede det ind med hekse, spøgelser og trolde. Den ene var mere uhyggelig end den anden.
De to skrappe dommere Christian Jensen og Peter Bek-Thorngreen bedømte udklædninger og det var meget svært, da børnene alle havde gjort meget ud af det. Virkelig flot!
Spøgelset Matilde vandt for mest uhyggelige udklædning.
Heksen Amanda vandt for mest kreative udklædning
og Heksen Josefine vandt for flotteste udklædning.
Tillykke!
Peter læste historien om Nissen Ollie og trylleordene som blev stålet af Grottetrolden - og SÅ var der mad.
Blodige hotdogs og græskarsuppe.
Sidstnævnte var Kim Schiødts velsmagende kreation. Namnam!
Efter maden havde Lærke Hasager lavet et fantastisk natløb - en skattejagt der først gik fra kreativ udfoldelse, hvor børnene lavede flagermus og edderkopper ud af paptallerkener og videre op til scenen, hvor et hekseslalom i 2 hold foldede sig ud.
Så gik alle børn ved lanternelys ud i natten for at finde en post - ...... .....vidste I at Kim har en gravsten i baghaven!?
Uuuuuhh!!

Indenfor igen skulle næste post med dele til skattekortet findes ved at samle 25 flagermus og 25 edderkopper ude på tolietterne. En levende edderkop flygtede for sit liv og resulterede i meget skrig og skrål:-)
Så skulle de modige børn føle i følekasser med drageskæl, klumpet blod og orme for at finde sidste ledetråd.
Ad!
Endelig skulle børnene ned i krypten, hvor der stod en kiste med lækker slik men først skulle de forbi spindelvæv og krybeplanter og udenom gravlys... og ikke mindst overleve et gys, da Peter råbte BØØØØØØH!! i mørket.
Det blev en rigtig god halloween.

Tusind tak til alle der gjorde er stort stykke arbejde med at få det til at lykkes.
Og tak til alle der mødte op og gjorde det til en uhyggeligt god oplevelse.



Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen


søndag den 23. oktober 2016

venligboer


Hej Nabo

Kom og hyg og hør musik.
Det er GRATIS. Det er hyggeligt.
Landsbyboere og børn fra hele kommunen mødes til sang og musik med lærere fra musikskolen og efterfølgende koncert med Olsen, Madsen og Rose. 
Der synges gode danske børnesange - og måske også et par arabiske. Alle børn er velkomne sammen med forældre eller bedsteforældre. 
Koncerten med Olsen, Madsen og Rose byder på en god blanding af jazz, folk og rock.
Granslev Forsamlingshus sørger for kaffe og kage undervejs - så kom og vær med til en musikalsk og hyggelig eftermiddag.

Der var en del børn og børnefamilier med.
Det blev rigtig hyggeligt.
  





lørdag den 27. august 2016

Landsbymesse 2016

27 august 2016
Granslev Forsamlingshus støttede op om Landsbymessen.
Vi havde en stand og fik også besøgende.
Det var en rigtig god dag.
Dejligt at være en del af et fællesskab og se, hvor meget vi faktisk kan stille op med, når vi alle står sammen.

På Favrskov4rens facebookside står følgende:
TUSIND TAK TIL ALLE DELTAGERE OG BESØGENDE! Vi har valgt at lægge de billeder, vi har, på vores hjemmeside: http://favrskov4ren.dk/kalender/messe/index.html
men her kommer et udvalg af dem. Herunder et par billeder fra opstarten, hvor folk ankommer og stiller op. Favrskov4rens bestyrelse startede med morgenmad før "Det Store Slag" begyndte. Vejret var jo intet mindre end fantastisk:-)


Se også Granslev Forsamlingshus hjemmeside her: www.granslev-forsamlingshus.dk

Med venlig hilsen

Granslev Forsamlingshus

granslevfors@gmail.com

Webmaster
Peter Kure Bek-Thorngreen